DISTRIKT NV

Deltag i konkurrencen om 2 billetter til gallapremieren på Sunrise on the Reaping i Imperial Biografen, København, inklusiv hotelovernatning i delt dobbeltværelse.

Vinderen er den tribut, der hurtigst svarer rigtigt på alle ti spørgsmål.

Vinderen får direkte besked.

 

Great! We’ve received your information.

1

00:00:00

 

 

HIGHSCORE (NV)

# Name Time
Ingen resultater endnu

REGLER OG VILKÅR – "DANMARKS SUPERFAN"-QUIZ

REGLER OG VILKÅR – “DANMARKS SUPERFAN”-QUIZ

  1. Om konkurrencen
    Den 18. november 2026 afholdes der en forpremiere på The Hunger Games: Sunrine on the Reaping i Imperial i København, og vi vil gerne have de største fans med. Derfor leder vi efter fire superfans, én fra hvert af Danmarks fire distrikter.

Konkurrencen “Danmarks Superfan” afholdes af Nordisk Film Distribution A/S i samarbejde med Friday P/S.

Det er gratis at deltage, og der stilles ikke krav om køb.

Konkurrencen åbner kl. TID d. DATO-2026 og lukker mandag d. 9. november 2026 kl. 12.00. Besvarelse modtaget efter dette tidspunkt er ugyldige.

Konkurrencen har til formål at være underholdende og at markedsføre filmen Sunrise on the Reaping og Nordisk Film.

Ved at deltage accepterer du disse regler og vilkår.

  1. Hvem kan deltage?
    Konkurrencen er åben for alle, der er fyldt 15 år og har bopæl i Danmark. Personer med bopæl i Grønland og på Færøerne kan ikke deltage.

Deltagere under 18 år skal have en forælders eller værges samtykke til at deltage. Vinder en deltager under 18 år gælder særlige regler, se afsnit 5.

Medarbejdere hos Nordisk Film Distribution A/S og Friday P/S samt personer, der har været involveret i udarbejdelsen af quizzen, kan ikke deltage.

  1. Hvordan deltager man?

Du deltager ved at vælge et distrikt og besvare quizzens 10 spørgsmål om Hunger Games-universet. Quizzen tester din viden og hastighed, så svar både rigtigt og hurtigt.

Du vælger selv, hvilket distrikt du vil kæmpe for. Du behøver ikke bo i distriktet.

  • Distrikt Øst (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm)
  • Distrikt Midt (Fyn og øer)
  • Distrikt NV (Nordjylland)
  • Distrikt SV (Sydjylland)

Hver person må kun deltage én gang. Deltagelse med flere profiler eller e-mailadresser, brug af automatiserede værktøjer eller andet forsøg på snyd medfører diskvalifikation.

  1. Sådan finder vi vinderne

Der findes én vinder i hvert distrikt, i alt fire vindere. Vinderen i hvert distrikt rangeres efter følgende kriterier i denne rækkefølge:

  1. Flest korrekte svar
  2. Korteste besvarelsestid, målt af quizsystemet fra første spørgsmål vises, til sidste svar er angivet
  3. Tidligst indsendte besvarelse

Deltageren øverst i rangeringen i hvert distrikt vinder.

Vinderne kontaktes på den e-mailadresse, de har oplyst ved deltagelsen, efter konkurrencens afslutning, dog senest d. 13. november 2026. Vinderen skal bekræfte inden for 2 hverdage. Hører vi ikke fra vinderen inden fristen, bortfalder præmien, og den næste deltager i distriktets rangering bliver ny vinder. På grund af den korte tid frem til forpremieren kan svarfristen for nye vindere blive kortere end 2 hverdage.

  1. Vindere under 18 år

Er vinderen under 18 år, skal en forælder eller værge give skriftligt samtykke til præmien. Samtykket indhentes af Nordisk Film Distribution A/S. Forælderen eller værgen skal være vinderens ledsager til forpremieren og under hotelopholdet.

Er samtykket ikke modtaget inden for 2 hverdage efter, at vi har kontaktet vinderen, bortfalder præmien. Den næste deltager i distriktets rangering bliver da en ny vinder.

  1. Præmien
    Hver af de fire vindere modtager:
  • 2 pladser på den røde løber og til visningen ved den danske forpremiere d. 18. november 2026 på Sunrise on the Reaping i Imperial, København.
  • Transport for dig og din ledsager til og fra København, se nedenfor.
  • 1 overnatning fra d. 18. november 2026 til d. 19. november 2026 på et delt dobbeltværelse på et hotel i København for vinderen og ledsageren. Øvrige udgifter på hotellet dækkes ikke.

Ledsageren vælges frit af vinderen og skal være fyldt 15 år. For vindere under 18 år gælder afsnit 5.

Præmien er personlig og kan ikke overdrages, ombyttes eller udbetales kontant.

 

Transport

Transporten gælder udrejse d. 18. november og hjemrejse d. 19. november 2026.

  • Tog: Standard togbillet med DSB fra den nærmeste større togstation til København H. Ved større togstation forstås en station, der betjenes af DSB’s InterCity- eller regionaltog.
  • Bornholm: Billet med Kombarbo Expressen (færge og bus) fra Rønne til København.

Transport til og fra afgangsstationen samt lokal transport i København (f.eks. metro, S-tog og taxa) er ikke inkluderet.

Billetterne bookes og betales af Nordisk Film Distribution A/S og udleveres digitalt til vinderen. Nordisk Film Distribution A/S er ikke ansvarlig for forsinkelser eller aflysninger hos transportselskaberne.

 

Den røde løber, presse og filmning

Der vil være presse på den røde løber, og Nordisk Film Distribution A/S filmer og fotograferer arrangementet, som kan bruges på Nordisk Films sociale medier.

Vinderen og ledsageren accepterer, at de kan optræde på stemnings- og oversigtsbilleder fra arrangementet, hvor de ikke er i fokus.

Billeder og video fra forpremieren, hvor vinderen eller ledsageren tydeligt kan ses, bruges kun, hvis de har givet samtykke. For personer under 18 år skal samtykket også gives af en forælder eller værge. Det er frivilligt og har ingen betydning for præmien.

Det er frivilligt at tale med pressen, og man kan altid sige nej.

Personale fra Nordisk Film Distribution A/S vil være til stede hele aftenen.

 

  1. Dine oplysninger
    Når du deltager, beder vi om dit navn, alder og e-mailadresse. Ved deltagere under 18 år indsamles også forælders eller værges navn og kontaktoplysninger.

Vinderne skal derudover oplyse den ønskede afhentningsstation samt ledsagerens navn.

  • Dine oplysninger bruges til at afvikle konkurrencen, kontakte vinderne, indhente samtykke for vindere under 18 år og koordinere forpremiere, transport og hotel.
  • Oplysningerne deles mellem Nordisk Film Distribution A/S og FRIDAY P/S. For vindere deles de også med hotel og transportselskab, i det omfang det er nødvendigt for at levere præmien. Oplysningerne videregives ikke til andre.
  • Din e-mail vil ikke blive brugt til markedsføring eller reklame.
  • Oplysningerne slettes, når konkurrencen er afsluttet og premieren er afholdt. Billeder og video, der er givet særskilt samtykke til, er undtaget og behandles efter det samtykke.
  • Nordisk Film Distribution A/S er dataansvarlig. Du kan til enhver tid bede om indsigt i eller sletning af dine oplysninger ved at kontakte mail. Læs privatpolitikken her:

 

  1. Øvrige forbehold
    Arrangøren forbeholder sig retten til at ændre eller aflyse konkurrencen ved uforudsete omstændigheder. Flyttes forpremieren, gælder præmien den nye dato. Aflyses forpremieren, bortfalder præmien uden kompensation.

Arrangøren er ikke ansvarlig for tekniske fejl, der måtte forhindre en deltager i at gennemføre quizzen rettidigt.

Konkurrencen er ikke sponsoreret af, støttet eller administreret af Meta, TikTok eller andre sociale medieplatforme, hvorfra man måtte blive overført til quizzen.

 

HIGHSCORE (ØST)

# Name Time
Ingen resultater endnu